Om klubben generelt


Lidt historie:
Svømmeklubben Søløven, Vojens blev stiftet i foråret 1999 med første undervisningstime i september samme år. Inden klubbens tilblivelse måtte den gruppe (senere 1. bestyrelse) arbejde med at skaffe personer, der ville være med (ca. 20 nåede gruppen op på). I dag er klubbens stab på ca. 40.
For at det skulle lykkes, måtte der uddannes livreddere og instruktører.
Alle de forberedende øvelser tog godt et år.
Svømmeklubben Søløven, Vojens er på trods af navnet en underafdeling af Skrydstrup Ungdoms og Idrætsforening (SUIF). Det var daværende formand Henning Petersen der tog initiativ til at samle en arbejdsgruppe.
Svømmeklubben Søløven Vojens har alle sine aktiviteter placeret i
Svømmehallen, Stadion Allé 7, 6500 Vojens.

Aktiviteter:
Klubben kan tilbyde elevundervisning og familiesvømning. Svømmehallen klubben benytter er en selvejende institution, og vi er derfor underlagt de gældende foreningsregler for aktivitetsperioder og antal foreningstimer i hallen, til fordeling imellem foreningerne (pt. 7 timer).
Elevundervisning strækker sig fra babyer til pensionister i en periode af ca. 26 uger.
Familiesvømning strækker sig ligeledes over en periode af ca. 26 uger. Her vil være åbent for vipper, rutschebaner, sauna, spabad og dampbad i klubbens 2 timer (tirsdag og lørdag).

Service til nuværende medlemmer:
Dette gælder for både elevundervisning og familiesvømning.
Fordel : Man behøver ikke at stå i lange køer for at blive tilmeldt svømning.
Til alle Søløvens medlemmer sender klubben pr. automatik et girokort ud for næste sæson kort før sommerferien.
Mangler der elever på holdene vil disse pladser først blive taget fra ventelister og derefter annonceret i pressen.

Uddannelser:
Klubbens holdansvarlige instruktører har alle gennemgået flere af DGI's kurser. Vi tilstræber at give alle instruktører mindst 3 kurser ved DGI. Holdene har 2 - 3 instruktører / hjælpeinstruktører til at klare undervisningen af 10 - 14 elever.
Klubbens livreddere skal hvert år op til den store livredderprøve (kommunalt krav) for at måtte gå som livredder i Vojens svømmehal.